Stine & Christian i Mellemamerika

Hvad kan man forvente at læse om her på disse sider..??
Tja, måske lidt om Tortillas og Coronas. Hajer og havskildpader. Ruiner og vulkaner. Brøleaber og kolibrier.

Mit billede
Navn:

Tag imod livet. Tro på at livet vil dig det bedste. Selv når det ser mørkest ud. Selv når det ikke er til at gennemskue en mening. Selv når sorgen og smerten fylder. Natten er altid mørkest lige inden daggry - men daggry kommer. Hver gang. Hav tillid til din livsproces. Hav tillid til at lyset vender tilbage. Selv det mindste lys kan altid fortrænge endda det kraftigste mørke. Hav tillid.

mandag, september 03, 2007

Og her er alle 650 billeder fra rejsen

lørdag, november 19, 2005

De gjorde det sgu igen!

Smed vores baggage vaek paa hjemturen! Man tror det er loegn! Nu har vi rejst med de vaerste skrammelbus-selskaber i den ene bananrepublik efter den anden - uden problemer, og naar saa de store forkromede internationale selskaber skal haandtere vore rygsaekke og soerge for at de kommer med hele vejen til DK, saa gaar det galt ikke bare én gang men hele to gange. Baade ud og hjem. Det er omtrent 100% fejlhaandtering - godt gaaet Iberia!!
Men vi er hjemme i Stige og den gode nyhed er, at tøjvaskedagen i morgen udeblev med baggagen. Nu gaar vi rundt og synes, det er lidt fedt at vaere hjemme. Godt traette oven paa de 26 timers rejse og tidsforskellen. Men vi traekker den lidt med at falde om, for at komme ind i den danske doegnrytme igen.

Vi er glade for, at I har vaeret med os og de mange sjove kommentarer undervejs.
Glaeder os til at se jer alle igen.

Og saa har vi lige opdaget at tastaturet igen har æ, ø og å - men vi gider ikke lave det om....

torsdag, november 17, 2005

Vi savner ogsaa jer!

Saa nu kommer vi hjem! I morgen klokken 12.35 (lokal tid) letter Iberia expressen mod Madrid og derefter CHP. Svaert at forstaa at det nu er smaa fire uger siden de sidst fumlede rundt med vores baggage. Haaber de har styr paa det denne gang, for den er fyldt med rare sager fra Belize, Guatemala og Mexico. Lidt fra hvert sted vi har vaeret, og vi orker ikke at goere det om igen - lige nu i hvert fald ;-)
Det har vaeret fantastiske fire uger, men ogsaa haarde. I loebet af de 24 rejsedage har vi sovet paa 17 forskellige hoteller. Rejst ufattelig mange kilometer i busser, taxi og med fly. Set en million markeder, ruiner og templer. Vi har nok taget en 5-600 billeder - mest noegenbilleder af Stine, men der ogsaa et par stykker af nogle aber...
Saa vi er traette og maette. Nu vil vi gerne hjem.
Hjem til ro og fred. Vi savner jer!

Sidste etape

Saa er vi koert ind paa brostenene og maalstregen er ret forude. Vi slutter af hvor eventyret startede; Mexico City. En spaendende by man alene kunne bruge 4 uger i. Ubegribelig stor, med et anslaet indbyggertal paa godt 25.000.000..!! Det er helt vildt!
Da vi kom koerende ind til byen ved 8-tiden om aftenen fra Oaxaca, og byen laa nede i dalen i moerket under os (godt 2000 moh.), kunne man se alle lysene, der straekte sig i det uendelige.
Vi har nu vaeret en del rundt i byen og hver gang brugt metroen. Den fungerer upaaklageligt, men skal ogsaa transportere op mod 5 millioner mennesker DAGLIGT!!
Her er markeder (ja, flere) og Taco snasker. Smukke katedraler og tranquillo plaza'er. Her er moderne stormagasiner og gaagader. Tavernaer og morderne restauranter. Smukke rige mennesker og tusindevis af forarmede stakler, der tigger efter en Peso til dagen. Vi griber til lommen i afmagt og glaeder os over den danske velfaerdsmodel.

Det er ogsaa blevet til en dagsudflugt til den gamle mineby Taxco, med de hundrede soelvsmede. En charmerende lille by, paa en stejl bjergside med krogede smaa stejle gader man let kunne fare vild. Koebte vi noget? Ja, Tacos og Coronas! -Og lidt soelv...

mandag, november 14, 2005

Fandango i Oaxaca

Efter 12 timers rejse i en natbus med spansk synkroniserede film og aircondition paa dybfryserniveau er vi nu i den smukke gamle koloniby Oaxaca (wua-hah-kah). Her er virkelig dejligt. Det "rigtige" Mexico; smukke plaza'er med store gamle traer og kaktusser, tequillabarer og smaa hyggelige taverna'er. Vi har bare brugt dagen paa at vandre rundt og maette sanserne med det saedvanlige; kigge paa mennesker og by, indtage frisk frugt og juice, tacos ved gadesnasken og en del indkoeb af spaendene sager paa markeder. Det er svaert at faa nok og den ene by efter den anden her i det sydlige Mexico overrasker med saeregen charme. Det kan anbefales til enhver der har lyst til en overstimulering af sanseapperatet. Mexico City t/r: 4600 kr. Og her er meget billigt, naar foerst man er her og ikke er for kraesen.
Her til aften har der vaeret en slags fiesta i byen. Vi ved ikke hvorfor - maaske er de bare glade? Men festligt var det, med musik og fyrvaerkeri paa alle plazas. Et af stederne var den lokale fandangoforening ude og svinge kludene. Handsome señores helt i hvidt og señoritas i de smukkeste kjoler og med masser af stads i haaret.
Og saa selvfoelgelig hele blaeserorkestret til at give den rigtige sound.
Det var sgu svaert at staa stille til...

søndag, november 13, 2005

Hvem har ondt i roeven?


- det har vi!!
I dag har vi besoegt endnu et at de fantastiske farvestraalende markeder, men denne gang ankom vi med anstand: Til hest! Cowboyhatten fik vi desaerre ikke koebt inden afgang, selv om udvalget af flotte hatte her i San Christobal er helt overvaeldende. Det havde ellers vaeret paa sin plads, for hjelme er alligevel ikke noget, som de goer i her. Og for saadan et par fuldstaendige begynderryttere som os, var det faktisk en lidt vovet sag. Turen gik ad veje, over marker og gennem skov, i skidtgang, trav ...og saa galop. Og i det noget ujavne taerraen med massevis af klippestykker og stejle skraenter, ville et styrt uden hjelm let kunne blive fatalt. Men vi holdt fast og kom tilbage til byen med en god oplevelse i bagagen....og en meget oem bag! Gad vide hvad saadan èn siger til 12 timer i en bus? - vi tager afsted til Oacaxa om 2 timer...

lørdag, november 12, 2005

Lykken er...

-den undervurderede daglig luksus!
At rejse er saa meget mere end at opleve det, som vejen og omgivelser bringer. Det er i lige saa hoej grad en "vaagnen op" til alt det, som vi tager for givet derhjemme. Har du f.eks. nogensinde staaet med ansigtet vendt mod oven og prist dig ovenudlykkelig for, at vandet fra bruseren over dit hoved er mere end 5 grader varmt? Eller har du stukket naesen ned i en bunke renvasket, velduftende toej - og stornydt det!?
-Aah hviken fantastisk dag, det har vaeret i dag; vi har oplevet begge dele paa én gang:-)

Siesta!


Dagen i dag boed paa afslapning. Vi har bare flade batterier oven paa Guatemala. Saa vi sov laenge (07.30 - vi har ellers vaeret oppe hverdag med solen kl. 06.00), -koebte en roevfuld bagerbroed, som vi noed paa en trappe ved det lokale marked. At gaa til bageren her i Mexico er som at vaere barn i en slikbutik. Der er fantastisk meget laekkert broed og kage. Uhmmmm!!
En slentretur gennem San Christobals imponerende marked boed paa friskpresset juice og frisk frugt (-taenk engang; at vaelte sig i helt friske passionsfrugter, papaya og ananas til ingen penge!), -lidt forskelligt hjem til krydderihylden og en sproed ristet majskolbe at gnave paa. Men saa matte vi ogsaa "hjem" og have en middagslur! Fantastisk!
Eftermiddagen boed paa mere slentren og kiggen paa plaza'er og katedraler. Og nu til aften, tror vi nok den staar paa Tacos og Cervezas. Ay caramba!

fredag, november 11, 2005

Farvel til Guatemala

I morges krydsede vi graensen og er nu i Mexico igen. Vi havde et par travle rejsedage for at komme til graensen. 9 busser og en taxi paa 2 dage - og det er ikke i DSB klassen. Det slider lidt paa kraefterne og vi falder da ogsaa bare om, naar vi kommer til hotelvaerelset, der ogsaa har vaeret noget skrammel paa det senste. Vi rejste vaek fra den slagne vej og Lonely Planets kort og beskrivelser. Og derfor var vi lidt paa herrens mark, naar vi skulle finde busser og hoteller. Men det er ogsaa det der giver de anderledes oplevelser.
Vi stoppedede i byen Chichicastenango for at opleve det ugentlige marked, hvor omraadets Maya befolkning stroemmer til for at saelge deres varer. Det er et helt fantastisk skue; farverige vaevninger og broderier, trae og keramik, laeder og metal, ja alt i haandvaerk. For ikke at tale om dagligvarer som frugt, groent og husdyr til baade stalden og gryden. Og ja, vi spenderede paa lidt af hvert, men det bliver nok svaert at faa det hele med hjem - i èt stykke.
Rejsen gik videre til Huehuetenango, der, hvis man har tid, skulle vaere et godt udgangspunkt for videre opdagelsesrejse ind i bjergene hvor Maya landsbyer ligger spredt ud over det hele. Men vi er ved at have travlt, hvis vi skal naa en flyver paa fredag i Mexico City og det hele ikke skal gaa op i bumlebusser. Saa Huehue blev kun et transit for den videre faerd til graensen og San Cristobal i Chiapas, hvor nu har forkaelet os selv med et vaerelse til 300 pesos (200kr). Det' den rene luxus!Rent og paent med eget bad, og fri internetadgang!

Der er ellers en verden til forskel paa de to lande og det ses med det samme, naar man koerer over graensen. I Mexico er der nogenlunde paent. Paene busser, paene byer og en paenere lugt. I Guatemala stinker der af diesel fra de mange lastbiler og busser. Og der er desvaerre alt for meget affald alle steder. Saa selvom vi med vemod forlader Guate, der har varet hoejdepunktet, og rejsen snart naermer sig sin afslutning, er det alligevel rart at komme lidt naermere civilisationen igen.